Pædagogisk læreplan

Vores grundlæggende børnesyn bygger på, at alle gør det bedste de kan.

Vi ser børn som aktive med skabere af egen læring og hvert enkelt barn skal ses som et unikt væsen, der grundlæggende opleves som kompetent og selvstændigt.

Barndommen har en værdi i sig selv og skal ikke ses alene som forberedelse til noget andet. Vi værner om barnets ret til at udvikle sig i eget tempo.

Vi dyrker fællesskabet som værdi og derfor skal alle børn opleve at de hører til og kan gøre en forskel. Deres viden og erfaringer skal sammen med de voksnes inddrages i alle relevante processer. Børnenes bidrag er væsentlige og vigtigt i det pædagogiske arbejde.

Det er vigtigt at vi øger børns med- og selvbestemmelse i takt med at deres modenhed og evner udvikles.

De voksne har stor opmærksomhed på at barnet føler sig set, hørt og forstået. Det er altid den voksnes ansvar at justere sig, hvis noget i kontakten og relationen ikke er på plads.

Børn skal have lov til at være nysgerrige på livet og på verden, denne nysgerrighed og legende tilgang skal danne udgangspunkt for den aktivitet, der foregår hele dagen i dagtilbuddet.

Vi giver børnene mulighed for og opfordrer dem til hele tiden at øve sig, fordi vi tror på at alle mennesker gennem erfaringer bliver i stand til at udvikle sig.

Vi ønsker med vores tilgang til børnene at bibeholde og udvikle børnenes livsduelighed og mestring.

Barnets perspektiv skal inddrages og barnet skal opleve, at det har en reel medindflydelse uanset baggrund, køn, alder og kultur.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tage udgangspunkt i et børneperspektiv og børnegruppens sammensætning i både leg, de daglige rutiner og planlagte forløb. Vi arbejder fx med dannelse og børneperspektivet til vores samling, hvor personalet i deres planlægning og praksis sørger for plads til at der arbejdes systematisk med at inddrage børnenes perspektiver og hvor personalet er lyttende, understøttende og giver børnene tid til refleksion. 

Praksiseksempel:

Til formiddagssamling i børnehaven præsenterer den voksne dagens mulige aktiviteter; tur til søen, ude leg på legepladsen og malerværksted indenfor. Børnene bliver på skift spurgt om hvilken aktivitet de vil være med til, og den voksne sætter deres billede op på tavlen ud for den valgte aktivitet. Der kan kun være fire børn med på malerværkstedet. Da det fjerde barn er sat på den aktivitet, sidder der stadig en flok børn, der gerne vil være med til at male. Den voksne siger: ”Det var ærgerligt, i dag var det de her fire børns tur til at male, en anden dag får du lov”. Her møder den voksne barnet og anerkender dets følelse af ikke at kunne være med. Samtidig åbner hun også op for at barnet får muligheden en anden dag. 

Vi ser legen som et vigtigt socialt og relationelt rum, hvor børn kan eksperimentere og bearbejde forskellige situationer.

Legen fremmer fantasi, selvværd, og identitet og er med til at understøtte barnets indlevelse og forståelse for andre. Legen har værdi i sig selv og i leg foregår der masser af læring.

Børn lærer ved at udforske med krop og sanser, ved at undre sig, blive udfordret og have mulighed for at eksperimentere.

I Landsbyordningen Engum er vi optaget af at børn får plads og tid til at lege og fordybe sig igennem hele dagen. Vi vægter både den spontane, den selvvalgte og den igangsatte leg. I legen knytter barnet venskaber og lærer at tage socialt ansvar. Barnet lærer i fællesskaber, at der gives plads til alle. Barnet lærer at lytte og tage andres ideer med ind i legen og får her erfaringer med at se andre perspektiver.

I vores hverdag er der både plads til spontane lege på børnenes eget initiativ og til at de voksne er opsøgende og igangsætter en leg.    

For os er det vigtigt at legen har værdi i sig selv.

• Vi skal som voksne være tæt på legen og understøtte børnene, hvis der er behov for det.
• Vi har fokus på at alle børn oplever, at de er en del af vores legefællesskaber.
• Vi voksne skal være rollemodeller og veksle imellem, at være ”fyrtårnet” der går foran børnene og igangsætter legen/aktiviteten og ”karavaneføreren”, der er deltagende i legen/aktiviteten.

Eksempel:

Ved morgenstunden leger der tre børn ved legekøkkenet
Der leges at de er på restaurant og der er far, mor og børn med. Et fjerde barn kommer forbi og spørger” må jeg være med ”. De kigger op og siger: ”nej” Barnet bliver ked af det og går hen til en voksen og fortæller at det ikke må være med. Den voksne siger: ” jeg vil gerne hjælpe dig”, og de går begge hen til legekøkkenet. Den voksne spørger nysgerrigt om hvad de leger og de svarer ” Vi leger restaurant”.  ”Ej hvor det lyder lækkert må vi ikke være med jeg kunne godt spise pizza”. Jo det må i gerne, vi mangler nemlig en tjener”. Den voksne foreslår at det fjerde barn kan være tjener. ”Ja det er en god ide” den voksen får sin pizza og de leger videre og spørger om de tre børn også skal bestille pizza og legen fortsætter; den voksne bliver overflødig og kan trække sig.

Vi arbejder aktivt på, at vores fysiske rammer inviterer til leg og indretter forskellige legemiljøer, der inspirerer og giver børn lyst til at udforske, være eksperimenterende og kreative i legen. Frem for at rydde op, gør vi ”klar til leg” og inddrager gerne børnene i denne proces.   

Vi indretter små rum i rummet, der giver mulighed for at fordybe sig og lege uforstyrret. Vi er bevidste om at vores indendørs rammer ikke egner sig til vilde lege. Til disse lege, vægter vi vores udearealer og brug af gymnastiksal.

Vi tilbyder et passende sortiment af legetøj, spil og konstruktionslegetøj samt materialer som papir/sakse/maling/farver m.m. som inspirerer til fantasi, kreativitet og skabertrang.

Vi ser alle områder og tidspunkter i vores dagligdag som et læringsmiljø og læringsrum.

Læring foregår gennem hele dagen, både i planlagte aktiviteter, hverdagsstrukturen, men også i spontane aktiviteter. Vi er optaget af at børn får plads til at lege, da det er barnets vigtigste og mest lærerige proces. Vi skaber rum for alderssvarende og udviklende læring for det enkelt barn og støtter op omkring det. 

I Landsbyordningen Engum ser vi det som en vigtig opgave at skabe livsduelige børn. Vi støtter selvhjulpenhed og giver rum og tid til at øve sig. Vi er optaget af at børnene forbliver nysgerrige og har mod og lyst til at lære nyt og mere.

Vi følger børnenes spor og bestræber vi os på at skabe lege/ og læringsmiljøer, der både støtter op om børnenes interesser, men også inspirerer til at være nysgerrige og få mod på at lære nyt.

Praksis eksempel:

I hverdagen har vi faste rutiner og rammer, hvor der stadig er plads til at følge børnenes spor. Et eksempel er vores daglige samlinger i de forskellige grupper, hvor de voksne er styrende for selve rammen, men hvor der er plads til at gå i den retning, hvor børnenes interesse er. 

For en måneds tid siden sang vi æblemand. Indimellem kommer et barn på, at vi skal synge sangen ud fra, hvad der er i madpakken, f.eks. blomkålsmand eller bananmand, hvilket vi fanger og synger videre. Dette er et billede på, at børnene tager det til sig, når vi laver aktiviteter, og at vi som voksne giver plads til børnenes input og ideer.

I løbet af året, arbejder vi med emner, ud fra et fælles årshjul. Derved sikrer vi, at vi kommer rundt omkring læreplanstemaerne og dyrker de kulturelle begivenheder, de forskellige årstider indeholder. Det giver mulighed for fordybelse i kortere eller længere forløb. Børnene får faktuel viden, erfaring og øvelse inden for forskellige områder. De voksne har ansvaret for at temaet er relevant og alderssvarende og er altid via dialog og observationer opmærksom på, hvad der interesserer og fanger børnene, så aktiviteten løbende kan justeres og tilpasses børnegruppen.

Vi værdsætter den læring og relations opbygning, der er i dagligdagens rutinesituationer. Gennem dagens rutiner er der megen social læring. F.eks. at blive set og mødt, når man kommer ind ad døren. Hvordan vi spiser sammen, at vi lytter og taler på skift, at vente på tur, at sige fra, at hjælpe en ven eller bede andre om hjælp, Derudover er der læring og mulighed for at skabe trygge relationer ved f.eks. bleskift, oprydning eller i garderoben, hvor der guides og øves selvhjulpen hed.  

Eksempel:

To drenge er i garderoben og kan ikke få deres jakker på, de siger til den voksne i garderoben at de ikke kan. Hun viser dem, hvordan de kan lægge jakken på gulvet, tage armene i og løfte jakken op over hovedet og vupti, så er jakken på. De øver sig dagligt og efter kort tid kan de selv uden guidning, de kan endog også efter tid introducere de andre børn, så der sker læring fra barn til barn.

Vi prioriterer at lege og at være i mindre grupper. I en lille gruppe kan vi guide barnet ind et trygt og ligeværdigt fællesskab bl.a. gennem vejledt deltagelse. 

Alle børn skal føle sig værdifulde i fællesskabet.

Den voksnes rolle kan bl.a. være, at forstørre de gode initiativer og på denne måde sikre barnets plads i fællesskabet og få erfaringer med at give plads til andre børn. 

Vi har for at fremme fællesskabet og samarbejdet på tværs af grupperne, lavet lege/besøgs-dage. Det betyder i praksis at de ældste vuggestuebørn besøger Solbærrene sammen med en voksen. De ældste Solbær besøger samme dag Tyttebær gruppen sammen med en af deres voksne. Formålet med lege/besøgs-dagen er at man lærer hinanden bedre at kende, at det bliver naturligt og trygt at være på besøg. Børnene kan ved dette bibeholde nogle af deres legerelationer, og få mulighed for at skabe nye. De lærer at tage hensyn til hinanden og øver sig i at modtage nye børn i fællesskabet, som måske har brug for hjælp til hverdagen rutiner eller til at indgå i legen. 

Piktogrammerne er med til at tydeliggøre, hvad vi laver dagen igennem. Om formiddagen bruges børnenes billeder til at vise, hvad den enkelte skal lave i dag, eller kan vælge at lave. Med disse billeder synliggøres det også for barnet, hvem det skal eller kan være sammen med i dag. Barnet får i det omfang det giver mening, mulighed for at vælge ud fra interesse, gode venner eller en tryg voksen. I vuggestuen er valget begrænset, men billederne bruges stadig til at tydeliggøre over for børnene, hvad der skal ske i dag. I vores hus bruges piktogrammerne primært om formiddagen.

Det er vigtigt for os, at forældre oplever, at det er trygt at aflevere deres børn hos os.

Det enkelte barn kan have forskellig adfærd, alt efter om det færdes i det lille trygge miljø i hjemmet eller i det større fællesskab i institutionen. Det er derfor vigtigt at se på barnets hverdag som en helhed og barnets liv i de to arenaer hænger altid sammen. Derfor er det også vigtigt, at der foregår en gensidig udveksling af relevant information omkring barnets hverdag, imellem forældre og institution. 

Gennem viden, forståelse og samarbejde mellem forældre og personale, skaber vi de bedste forudsætninger for at barnet trives og udvikler sig i begge arenaer.

Vores samarbejde skal være præget af respekt, åbenhed og tillid, som i hverdagen primært foregår ved aflevering og afhentning. Vi afholder et årligt forældremøde, samt forældrekaffe ca. 2-3 gange om året. Derudover tilbyder vi en individuel opstartssamtale, en overgangssamtale ved skift fra vuggestue til børnehave, samt en samtale ca. 6 mdr. før skolestart. Til samtalerne tager vi udgangspunkt i Hjernen og Hjertet, dialogprofiler og sprogvurdering.

I det daglige tilstræber vi tid til en lille snak og hvis emnet kræver mere tid og ro, kan vi også tilbyde en samtale ved behov.

I Vejle kommune har vi mulighed for at trække på andre samarbejdspartnere, f.eks. tale-høre konsulent, pædagogiske rådgiver, sundhedsplejerske, psykolog, ergoterapeut, socialfaglig rådgiver, fysioterapeut m.m. Alt sammen for at sikre barnet den bedste udvikling og trivsel. Forældre giver altid samtykke, før vi kontakter eksterne samarbejdspartnere.

Vi forventer, at forældre bakker op omkring Landsbyordningens værdier og normer. Dvs. at man altid taler og agerer positivt overfor Landsbyordningen, de andre børn og personalet i barnets påhør. Har man som forælder spørgsmål til hverdagens rutiner og opbygning er man altid velkommen til at henvende sig til personalet eller ledelsen og få en snak derom.

Vi bruger opslag på aula til at dokumentere vores arbejde og informere om kommende aktiviteter. De enkelte grupper deler oftest et ugentligt nyhedsbrev med billeder. Der kan også hænge billeder, tegninger, perleplader m.m. op og opfordrer forældrene til at se på det sammen med deres barn og tale om hvordan de har lavet det.

Derudover har vi også opslagstavler i garderoberne, hvor vi opfordrer til at man som forældre orienterer sig dagligt.

Børnene starter i skole til august det år de fylder 6 år. Optil da tilrettelægges forløb i børnehaven, der sikrer en rød tråd i overgangen til skole.

I og med at vi er beliggende på skolens matrikel og har fælles legeplads, skabes der igennem hele barnets tid i børnehuset, et kendskab til skolens fysiske rammer, de ældre skolebørn, samt skolens personale. Det skaber udover mulighed for venskaber på tværs af alder, også en stor tryghed i overgangen. Udover at barnet har kendskab til skolens voksne når man starter i skole, er der samtidig mulighed for at gense de kendte, trygge voksne fra daginstitutionen, når man er blevet skolebarn.

Børnehavens ældste årgang mødes i skoleklub to formiddage om ugen i perioden op til skolestart. Dette for at skabe et robust og stærkt fællesskab frem mod en kommende skolestart. Der tilrettelægges forløb og aktiviteter som fremmer barnets kompetencer for at give en god overgang til skolen. 

Vi samarbejder i det omfang det er muligt med daginstitutionen, Tirsbækgårds skolegruppe, så de børn som skal gå i skole sammen, har mulighed for at mødes og få kendskab til hinanden.

Lokalsamfundet er en vigtig del af Landsbyordningen Engum.

Vi samarbejder med kirken særligt ved højtider, hvor vi deltager i gudstjenester, luciaoptog mm. Vi besøger kirken og kirkegården, som bruges som læringsmiljø til dannelse, kulturformidling og filosofiske samtaler om livet og døden. Vi låner nogle gange præstens have til leg og hygge. Kirkeskoven er også et dejligt sted, som vi nyder at besøge og udforske. Lokalrådet arbejder på at give os bedre adgangs muligheder til skoven.

Lokalrådet har bygget en bålhytte nede ved en lille sø, hvor de også har etableret en lille ponton, så udforskningen og undersøgelsen af søens liv bliver muliggjort for børnene. Lokalrådet holder sammen med Landsbyordningen stedet, så det ikke gro til. Her er mulighed for at finde salamandere, tudser og masser af forskellige insekter.

Vi ligger fysisk lige ved siden af vores lokale idrætsforening EUI. Vi låner deres boldbaner til boldspil, fælleslege og fysisk udfoldelse.

Vi har ikke så mange besøgs landmænd tæt på, men en kortere tur med vores bus, gør det muligt at besøge en landmand og hans dyr. Her i området har vi mulighed for at gå en kort tur hen til et maskinhus, hvor der er traktorer og andre spændende store maskiner.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Vi arbejder tilknytningsbaseret og påtager os ansvaret for, at barnet får erfaringer med at møde voksne, der rummer både barnet og dets følelser.
Vi er inspireret af Neuropsykologisk, relationel pædagogik og arbejder på, at give barnet trygge tilknytningserfaringer.

Vi mener, at når den grundlæggende tryghedsskabende tilknytning er på plads, kan barnet honorere udviklingstilpassede krav samt anerkendende guidning.

Mens ét barn f.eks. har brug for at sidde på skødet og rent fysisk mærke den voksne, kan et andet barn finde trygheden ved blot at have øjenkontakt med en voksen og et helt tredje barn er klar til at bevæge sig mere på egen hånd. Barnets behov er ikke statisk og kan derfor variere fra dag til dag.

Når vi stiller krav, målretter vi kravene til det enkelte barn. Det kan f.eks. være, at nogle børn har brug for hjælp til at tage overtøj på, imens andre er klar til selv at få erfaringer med at lyne en lynlås.

Alle børn har ret til at være i verden med dets helt unikke personlighed og vi anser det, som værende vores opgave at få øje på, værdsætte og gøre plads til forskellighederne.
Vi mener, at vi på den måde er med til at opfylde barnets behov for at opleve mestring og mening i dets dagligdag. 

Det er vigtigt, at vi altid gør os umage for at rette fokus på det, barnet mestrer. At lyse på det, barnet er god til og at hjælpe de øvrige børn til også at få øje på det.

Et barn, der er dygtig til at bygge, kan give tips og byggeteknikker videre til andre børn ved at bygge et sejt tårn i konstruktionslege. Et barn, der er god til at tage tøj på, skal have muligheden for at vise det til kammeraterne i lege med dukker og dukketøj, Nogle er kreative og kan få fantasien til at blomstre med saks, papir, lim og farver. Andre kan være gode til spil og puslespil og her prøver vi at udfordre dem i sværhedsgrad, og fremhæve hvad de er særligt gode til.

Vi arbejder ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang. Vi går bag om barnets adfærd, og bliver på den måde nysgerrige på, hvad der er på spil for barnet.

Vi har ansvaret for at sætte en ramme og struktur for barnets hverdag. En struktur, der passer til den aktuelle børnegruppe. Nogle børn kan have udfordringer med at være i de rammer, vi sætter. Så må vi justere, eller støtte og guide barnet efter behov. Nogle gange kan det at møde børnene forskelligt, være nødvendigt for give dem lige vilkår. 

Vi er optaget af at følge barnets spor og på den måde giver vi barnet erfaringer med selvbestemmelse, personlig autonomi og indflydelse på eget liv. Det er vigtigt at have fokus på positive anvisninger. At vi fortæller barnet hvad vi gerne vil have, at det gør, fremfor hvad vi ikke vil have, at barnet gør.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

For at et barn kan fungere godt sammen med andre og mestre evnen til at danne relationer er det betydningsfuldt, at barnet har en tryg tilknytning til de voksne og er tryg i både den fysiske og psykiske ramme.
Det er grunden til, at vi gør os umage med at lære børnene at kende, så vi kan give dem tryghed og passende rammer.

Gennem øvelse, sammen med andre, i et trygt læringsmiljø, kan man udvikle empati, forståelse for forskelligheder og evnen til at være en del af et demokratisk fællesskab.
Vi har fokus på at børn får tid og rum til, at få erfaringer med de sociale spilleregler, at være en god ven, samt danne relationer og fastholde dem. Vi guider børnene til at vise hensyn og se bag om andres adfærd og intentioner og giver dem hermed værktøjer til at indgå venskaber. 

Det er vigtigt at have gode venner og det er en styrke, at kunne lege godt med mange forskellige. På den måde får barnet erfaringer med at være en vigtig del af fællesskabet, og at være betydningsfuld som den man er.

Jeg kender alle og alle kender mig; er et stærkt kendetegn for vores hus, det er det vi arbejder henimod.
Engum Børnehus er en del af en Landsbyordning med en størrelse, som gør det muligt, at alle efterhånden opnår et vist kendskab til alle i huset. På den måde oplever børnene værdien af både nære og mere perifere relationer.
Én af landsbyordningens fælles værdier, er ”fællesskab”. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at de mindste børn både oplever rollemodeller og relationer til større børn ved at være deltagere i et større socialt fællesskab.

Alle børn har ret til at være i verden med deres helt unikke personlighed, men nødvendigvis inden for de rammer som hensynet til fællesskabet sætter.
Vores fællesskab er præget af, at forskellighed ses som en ressource, hvor vi italesætter børnenes særlige evner, som noget positivt og vi lader børnene mærke, at her “hører alle børn til”, at man i et forpligtende fællesskab har en forpligtigelse til at rumme alle.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

For at et barn kan trives og fungere sammen med andre, er det vigtigt at kunne kommunikere med sine omgivelser.
Det gælder både det lille vuggestuebarn, der kommunikerer nonverbalt og det lidt større børnehavebarn, der både verbalt og kropsligt formår at formidle sine behov, følelser, meninger og tanker, så det kan få den rette omsorg og føle sig set og hørt og betydningsfuld.

Vi er bevidste om, at vi som voksne altid er rollemodeller og at vi skal være os både det verbale, samt kropssproget bevidst hele tiden.
Det er vigtigt at vi er opmærksomme på, at der er overensstemmelse mellem det vi siger, det vores kropssprog udtrykker, samt hvad vi gør.

Kommunikation foregår på mange planer. Vi er derfor bevidste om, at støtte barnets verbale udvikling med et velunderbygget kropssprog og visuelle effekter.

F.eks. understøtter den voksne barnets læring af ordet æble, ved visuelt at vise et æble. Den voksne siger, vi skal tage regnbukser på, samtidig med at den voksne selv, tager sine regnbukser på.

Vi er bevidste om at have fokus på sproget i alt hvad vi foretager os. Vi arbejder aktivt med benævnelser. Vi sætter ord på, for at udvide sproget og bruger gentagelser, som en del af den sproglige udvikling. 

Vi har kendskab til og bruger ” Babblarna” som er et sprogværktøj anbefalet af vores tale/høre konsulent. Vi arbejder både med det, som et fokus emne i en periode, men også som en integreret del af hvordan vi tænker sprogtilegnelse i hverdagen. 

Vi arbejder med rim og remser, synger sange og bruger dialogisk læsning.

Vi sprogvurderer børnene efter behov og har et tæt samarbejde med vores tale/høre konsulent

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Vi arbejder med at give børnene muligheder for at øve deres selvhjulpenhed i løbet af hele dagen, både i planlagte pædagogiske aktiviteter, samt i hverdagsrutinerne.

Selvhjulpenhed, opnås ved mestring af egen krop og bevægelser. Jo mere barnet kan, jo mere uafhængigt og selvstændigt bliver det og jo flere muligheder har det for fysisk udfoldelse. Derfor giver vi alders- og udviklings-svarende motoriske udfordringer og rum til opøvelse. Vi har både adgang til skolens gymnastiksal, samt en stor legeplads, der udfordrer børn i forskellige aldre.

Vores faglige viden om barnets fysiske udvikling bruger vi til at tænke motorik, bevægelse og sanseoplevelser ind, både i den daglige struktur og de planlagte aktiviteter.

Vi har fokus på at børn får tid og rum til at øve sig, øve sig i at tage tøj på, åbne madpakken, at tegne osv.
Vi har øje for alle de små rutiner i hverdagen, som giver mulighed for at udfordre motoriske færdigheder og vi giver tid og guidning, så barnet kan erobre flere færdigheder.

Barnet lærer og danner erfaringer igennem det, som det sanser. Derfor er sanseoplevelser og sansebearbejdning vigtigt at have fokus på. Det kan f.eks. være en aktivitet for de mindste hvor de leger med kartoffelmel, ler, fingermaling, eller en gruppe børn der har SPA dag med fodmassage. Det kan være at lytte til forskellig musik, dufte nybagt brød eller nyslået græs. At gå barfodet på forskelligt underlagt, at lege med vand, massage/yoga/mindfulness, at få en ”bjørnekrammer” osv. Vi arbejder på at give børnene mod på at afprøve og er bevidste om, at vi har forskellige behov for sansepåvirkninger for at kunne integrere oplevelser.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Vi bruger naturen som læringsrum, da vi anser uderummet og naturen som værende af stor betydning for den verden, som vi er en del af. Vi arbejder derfor med at give børnene erfaringer med, både at nyde, begå sig, kende til og forstå naturen og dens “love”. I fremtidens samfund er det yderst betydningsfuldt at have et solidt grundlag at tage stilling ud fra til spørgsmål omkring, natur, ressourcer, miljø, klima mm.

“Vi planlægger aktiviteter som udvikler børnenes lyst til at lære, stimulerer deres nysgerrighed og gøre dem klogere på verden” heriblandt ture ud i naturen, hvor vi undersøger og finder facts om fx mariehøns, regnorme, mus, hvede eller brændenælder og dermed giver børnene lyst til at udforske naturen. Vi underbygger børnenes nysgerrighed ved at søge yderligere facts i bøger osv. og i fællesskab tilegne sig ny viden, som senere i livet kan medvirke til en bedre forståelse af de naturvidenskabelige og matematiske fag.

Vi anser naturen som fantasi- og trivselsfremmende, da tilgængelige genstande i grønne omgivelser bryder med strukturen i dagligdagen og får børn til at lege på kryds og tværs af bedstevenner, køn og alder. Naturen kan virke restituerede og urodæmpende for børn.

“Alle børn har ret til at være i verden”, og da verden både er indendørs og udendørs prioriterer vi ude liv, som en ret for barnet. Vi har projekt med en naturvejleder om vores nær-natur og de muligheder den giver os. Vi leger ude, cykler og går ture.

Vi har ”Grønne spirer” flag som forpligter til at have fokus på natur, miljø og bæredygtighed. 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. 
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Alle mennesker er en del af en kultur både i det nære i hjemmet, daginstitutionen og i det større forum, hjembyen, landsdelen, landet osv.
Barnet vil møde mange forskellige kulturer i sit liv og derfor er det essentielt, at barnet lærer at begå sig og forstå sig selv og andre i disse sammenhænge. 

Barnet har desuden brug for at lære kunstnerisk kultur, såsom sport, musik, teater, film, æstetisk kunst at kende, både for at selv afprøve det, måske for at blive udøvende eller være til tilskuer for at blive fascineret af en art kultur.

Det handler om de kulturelle rødder og værdier barnet har og tilegner sig i hverdagslivets arenaer.

Vi er optaget af barnets perspektiv, vi har fokus på at barnet er nysgerrigt og øver sig og tilegner sig erfaringer.
Vi er optaget af hvad børn gør og tænker, det der giver mening for barnet. Vi har fokus på at se muligheder i børns hverdagsudfoldelse, at give impulser (sanselige) i hverdagen, i nærkulturen, i kunst og kultur oplevelser. Vi tilrettelægger hverdagens læringsmiljøer med materialer, der så vidt muligt står fremme, så de indbyder til legende, afprøvende undersøgelser og eksperimenter med materialer, redskaber og genstande. Vi har mange bøger i hele børnehuset og vi har også vores eget lille bibliotek, hvor man kan låne bøger med hjem

Vi har fokus på processen frem for produktet og tilpasser aktiviteterne så det enkelte barn bliver passende udfordret. F.eks. kan der til nogle børn stilles mere udfordrende krav til at lave en perleplade, i form af størrelsen på perlepladen, forskellige farver osv., mens det for andre børn er passende udfordrende blot at sætte vilkårlige perler på en lille perleplade.

Vi dyrker fællesskabet både indenfor barnets gruppen, indenfor børnehuset, i hele Landsbyordningen, samt i vores nærmiljø.
I de enkelte grupper ser vi værdien i et spisefællesskab og aktiviteter i en lille gruppe, med én voksen. I hele børnehuset dyrker vi fælles traditioner, som fællessang og fælles maddage. I Landsbyordningen har vi mulighed for at benytte faglokaler og er med i en ”Buddyordning” på tværs af klasser og daginstitution. I nærmiljøet, har vi adgang til sportspladsen, vi samarbejder med kirken og tager ud til andre passende kulturelle tilbud.

Hjemme i børnehuset læser vi billedbøger, lytter til og spiller selv musik, synger, danser og fortæller historier.

Vi er bevidst om vores ansvar for løbende at evaluere og derefter evt. justere vores pædagogik og dagligdag, så den altid passer til den aktuelle børnegruppe. 

Vi tager udgangspunkt i vores pædagogiske grundlag og vores læreplansbeskrivelser. De har afsæt i vores børnesyn. Det vil derfor altid være et pejlemærke for vores evaluering, at det er den voksnes ansvar at justere sig i relation til barnet.

Alle medarbejdere skal derfor dagligt evaluere og justere sig i praksis. Det gælder både på det individuelle plan, i samarbejde med de nærmeste kollegaer i teamet, samt i det store fællesskab.

Udover den daglige evaluering i praksis, har vi en struktur og en systematik for et mere formaliseret evalueringsarbejde over praksis. I årets løb afholder hvert team, teammøde en gang om måneden. Derudover mødes pædagogerne på tværs af de tre teams en gang om måneden til et pædagogmøde.

På møderne er der et fast punkt, hvor der arbejdes med evaluering på forskellige måder. Der kan evalueres på et specifikt forløb eller på en handleplan, enten på individ eller på gruppeniveau. 

Derudover arbejder vi også med de voksnes øvebaner. Det kan igen både være på individ eller gruppeniveau.

Vi holder personalemøder for alt personale i daginstitutionen flere gange om året. Her evaluerer vi på mere overordnede emner og arrangementer.

Vi er en del af Landsbyordningen Engum. Her evaluerer vi vores fælles arrangementer, kultur og værdier, sammen med vores kollegaer fra skoledelen.

Fra 2026, har vi sat fokus på vores personalekultur. Vi øver os i at opbygge en kultur, der i højere grad giver plads og rum til at stille forundringsspørgsmål til hinanden. Målet er at sætte fokus på det der virker, samt at evaluere og forbedre praksis

Vi benytter materialet i Hjernen og Hjertet, samt Sprogtrappen, til at evaluere og dokumentere børnenes udvikling, både løbende ved behov, samt ved overgange.