Pædagogisk læreplan

Vi tror på, at alle børn gør det bedste de kan ud fra det de har lært og de rammer de indgår i.

Barndommen har værdi i sig selv og skal ikke ses som forberedelse til noget andet. Vi værner om barnets ret til at udvikle sig i eget tempo.

Gennem guidning og opmuntring giver vi barnet mulighed for at øve sig, fordi vi tror på at alle gennem øvelse bliver i stand til at mestre en færdighed og udvikle en kompetence.

Vi prioriterer og værner om værdien fællesskab og derfor skal barnet opleve at det hører til og kan gøre en forskel. Deres viden og erfaringer skal sammen med de voksnes inddrages i alle relevante processer. Barnets bidrag er væsentlige og vigtigt i det pædagogiske arbejde.

Vi ser barnet som aktive medskabere af egen læring. Hvert enkelt barn skal ses som et unikt væsen, og de skal grundlæggende opleves som kompetente og selvstændige.

Det er vigtigt at vi øger barnet med- og selvbestemmelse i takt med at deres modenhed og evner udvikles.

Barnet skal have mulighed for at være nysgerrige på livet og på verden. Denne nysgerrighed og legende tilgang skal danne udgangspunkt for de aktiviteter der foregår hele dagen i dagtilbuddet.

De voksne har stor opmærksomhed på at barnet føler sig set, hørt og forstået. Barnet skal mødes med omsorg og positive forventninger af alle voksne.

Vi ønsker med vores tilgang til børnene at bibeholde og udvikle børnenes livsduelighed og mestring.

Barnets perspektiv skal inddrages, og barnet skal opleve, at det har en reel medindflydelse uanset baggrund, køn, alder og kultur.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tage udgangspunkt i et børneperspektiv og børnegruppens sammensætning i både leg, de daglige rutiner og planlagte forløb. Vi arbejder fx med dannelse og børneperspektivet til vores samling, hvor personalet i deres planlægning og praksis sørger for plads til, at der arbejdes systematisk med at inddrage børnenes perspektiver, og hvor personalet er lyttende, understøttende og giver børnene tid til refleksion.

Praksis eksempel:

Til formiddagssamling i børnehaven præsenterer den voksne dagens mulige aktiviteter; tur til søen, udeleg på legepladsen og maleværksted indenfor. Børnene bliver på skift spurgt om hvilken aktivitet, de vil være med til, og den voksne sætter deres billede op på tavlen ud for den valgte aktivitet. Der kan kun være fire børn med på maleværkstedet. Da det fjerde barn er sat på den aktivitet, sidder der stadig en flok børn, der gerne vil være med til at male. Den voksne siger: ”Det var ærgerligt, i dag var det de her fire børns tur til at male, en anden dag får du lov”. Her møder den voksne barnet og anerkender dets følelse af ikke at kunne være med. Samtidig åbner hun også op for, at barnet får muligheden en anden dag.

Vi ser legen som et vigtigt socialt og relationelt rum, hvor børn kan eksperimentere med mange forskellige situationer.

Legen fremmer fantasi, selvværd, og identitet og er med til at understøtte barnets indlevelse og forståelse for andre. Legen har værdi i sig selv, og i leg foregår der masser af læring.

Som voksen skal vi være opmærksomme på, hvornår vi går foran børnene og igangsætter legen, ved siden af og er deltagende, eller går bag barnet og er iagttager.
Børn lærer ved at udforske med krop og sanser, ved at undre sig, blive udfordret og have mulighed for at eksperimentere.

I Landsbyordningen Engum er vi optaget af, at børn får plads og tid til at lege og fordybe sig igennem hele dagen. Vi vægter både den spontane, den selvvalgte og den igangsatte leg meget højt. I legen knytter barnet venskaber og lærer at tage socialt ansvar. Barnet lærer i fællesskaber, at der gives plads til alle, barnet lærer at lytte og tage andres ideer med ind i legen.

I vores hverdags faste rutiner er der både tid til spontane lege på børnenes eget initiativ og til, at de voksne er opsøgende og igangsætter en leg.

For os er det vigtigt, at legen har værdi i sig selv.

• Vi skal som voksne være tæt på legen og understøtte børnene, hvis der er behov for det.
• Vi skal være bevidste om ikke at ødelægge legen ved at blande os unødigt.
• Vi skal have fokus på, at alle børn oplever, at de er en del af de legefællesskaber, vi har.
• Vi voksne skal være rollemodeller, der kan se, hvornår vi skal igangsætte leg, som børnene selv kan bygge videre på og have god fingerspidsfornemmelse for, hvornår vi trækker os ud af legen.

Eksempel:

Ved morgenstunden leger der tre børn ved legekøkkenet
Der leges, at de er på restaurant, og der er far, mor og børn med. Et fjerde barn kommer forbi og spørger” må jeg være med?” De kigger op og siger: ”nej”. Barnet bliver ked af det og går hen til en voksen og fortæller, at det ikke må være med. Den voksne siger: ” jeg vil gerne hjælpe dig”, og de går begge hen til legekøkkenet. Den voksne spørger nysgerrigt om hvad de leger, og de svarer ” Vi leger restaurant”. ”Ej hvor lyder det lækkert. Må vi ikke være med? Jeg kunne godt spise pizza”. Jo det må I gerne, vi mangler nemlig en tjener”. Den voksne foreslår, at det fjerde barn kan være tjener. ”Ja det er en god ide”. Den voksne får sin pizza, og de leger videre og spørger, om de tre børn også skal bestille pizza? Og legen fortsætter. Den voksne bliver overflødig og kan trække sig.

Vi vil bestræbe os på, at de fysiske rammer inviterer til leg og skaber et legemiljø, der inspirerer og giver børn lyst til at udforske, være eksperimenterende og kreative i legen. Vi tilstræber desuden, at der skal være et passende sortiment af legetøj, spil og konstruktionslegetøj samt materialer som papir/sakse/maling/farver m.m., som inspirerer til fantasi, kreativitet og skabertrang.

I vores inderum tilstræber vi, at der er små rum i rummet, der giver mulighed for at fordybe sig og kunne lege uforstyrret. Vi er bevidste om, at vores indendørs rammer ikke egner sig til vilde lege. Til disse lege, vægter vi vores udearealer og brug af gymnastiksal.

Leg og læring er tæt forbundet og det er vanskelig at forestille sig leg uden læring i en daginstitution.

Vi ser alle områder og tidspunkter i vores dagligdag som et læringsmiljø og læringsrum.

Læring foregår gennem hele dagen, både i planlagte aktiviteter, hverdagsstrukturen, men også i spontane aktiviteter. Vi er optaget af, at børn får plads til at lege, da det er barnets vigtigste og mest lærerige proces. Vi skaber rum for alderssvarende og udviklende læring for det enkelte barn og støtter op omkring det.

I Landsbyordningen Engum ser vi det som vores vigtigste opgave at skabe livsduelige børn. Vi støtter selvhjulpenhed og giver rum og tid til at øve sig. Vi er optaget af, at vores børn forbliver nysgerrige og har mod og lyst til at lære nyt og mere.

I hverdagen er der meget opmærksomhed på, hvad børnene er optaget af og interesseret i. I vores planlægnings processer bestræber vi os på at skabe lege- og læringsmiljøer, der støtter op om børnenes interesser, men også noget der inspirerer børnene til at være nysgerrige og dermed lære nyt.

Praksis eksempel:

I hverdagen har vi faste rutiner og rammer, hvor der stadig er plads til at følge børnenes spor. Et eksempel er vores daglige samlinger i de forskellige grupper, hvor de voksne er styrende for selve rammen, men hvor der er plads til at gå i den retning, hvor børnenes interesse er.

Vi har sunget æblemand, og jeg er som voksen gået videre med andre sange. Ind i mellem kommer et barn på, at vi skal synge sangen ud fra, hvad der er i madpakken, f.eks. blomkålsmand eller bananmand, hvilket vi fanger og synger videre. Dette er et billede på, at børnene tager det til sig, når vi laver aktiviteter, og at vi som voksne giver plads til børnenes input og ideer.

Vi planlægger temaer/deciderede læringsforløb, hvor vi giver børnene mulighed for i kortere eller længere forløb at lære at fordybe sig i et valgt team. Dette bidrager til, barnet både får faktuel viden, erfaring og øvelse inden for forskellige områder. De voksne har ansvaret for, at temaet er relevant og alderssvarende, og er altid via dialog og observationer opmærksomme på, hvad der interesserer og fanger børnene, så aktiviteten løbende kan justeres og tilpasses børnegruppen.

Vi har tidligere som voksne planlagt aktiviteter for børnene for en måned af gangen. Dette gav ikke så megen plads til at følge børnenes spor og spontanitet, og derfor har vi de sidste par år arbejdet med en mindre fast ramme med udgangspunkt i læreplanen. Vi har indført piktogrammer og mulighed for mere selvbestemmelse i forhold til valg af aktivitet. Vi oplever, at børnene har taget godt imod, at de selv kan vælge nogle dage, men samtidig er de også glade for de planlagte aktiviteter, vi tilbyder dem.

Gennem dagens rutiner er der megen læring i at begå sig socialt, blandt andre. Hvordan møder man ind om morgenen, (siger godmorgen) kulturen omkring måltider, lytte og tale på skift, når vi spiser eller holder samling, taler i et ordentlig sprog. Derudover er der læring omkring toilet besøg, oprydning efter sig selv og også med at hjælpe andre. I garderoben øves og læres selvhjulpenhed, hvilket vi er meget opmærksomme på at guide og støtte op om.
Det at øve sig i selv at tage tøj og sko af og på i garderoben et læringsrum for både børnene i vuggestuen og i børnehaven. Vi prioriterer i perioder, at bruge al den tid, der er brug for i garderoben.

Eksempel:

To drenge er i garderoben og kan ikke rigtig få deres jakker på. De siger til den voksne i garderoben, at de ikke kan. Hun viser dem, hvordan de kan ligge jakken på gulvet, tage armene i og løfte jakken op over hovedet og vupti, så er jakken på. De øver sig dagligt og efter kort tid kan de selv uden guidning. De kan endog også efter tid introducere de andre børn til metoden, så der sker læring fra barn til barn.

Citat fra Vygotskij: Det, som barnet i dag gør ved hjælp af en voksen, kan det i morgen på egen hånd.

Vi prioriterer at lege og være i mindre grupper. Her kan den lille gruppe styrke det svage og usikre barn i et trygt fællesskab bl.a. gennem vejledt deltagelse. Den voksne kan her guide gruppen i et ligeværdigt fællesskab.

Et hvert barn har en værdifuld plads i fællesskabet.

Den voksnes rolle kan bl.a. være at forstørre de gode initiativer. Den der er i periferien kan forstørres og på denne måde få en mere synlig plads i fællesskabet. Også børn, der kan komme til at fylde for meget, kan gennem denne forstørrelse finde en måde at være i fællesskabet på, hvor dette barn kan give plads til de andre børn og fællesskabet. Alle børn har lov at være som de er, at kende sig selv og vide, at de har en plads i både gruppen og i hele institutionen. Alle børn har en betydningsfuld plads i fællesskabet uanset hvilke forudsætninger, man kommer med.

Vi er et hus med vuggestue og flere børnehavegrupper og savnede at se hinanden mere i hverdagen. Derfor besluttede vi at starte op på en fælles formiddagssamling, hvor hele daginstitutionen deltager. Her synger vi sammen og får ønsket hinanden en dejlig dag. Det er blevet en fast rutine, og både børn og voksne nyder at være sammen på denne måde. Vi ser på børnene, at de lyser op ved at sige hej til søskende eller børn fra de andre grupper, og nogle tager hinanden i hænderne og danser rundt. Det er en god oplevelse, hvor vi oplever mange smil.

Piktogrammer er med til at tydeliggøre, hvad vi laver dagen igennem. Om formiddagen bruges børnenes billeder til at vise, hvad den enkelte skal lave i dag eller kan vælge at lave. Med disse billeder synliggøres det også for barnet, hvem det skal eller kan være sammen med i dag. Barnet får mulighed for at vælge ud fra interesse, gode venner eller en tryg voksen. I vuggestuen er valget begrænset, men billederne bruges stadig til at tydeliggøre over for børnene, hvad der skal ske i dag. I vores hus bruges piktogrammerne primært om formiddagen.

Det er vigtigt for os, at forældre oplever, at det er trygt at aflevere deres børn hos os.

Vores samarbejde skal være præget af respekt, åbenhed og tillid, både i hverdagen ved aflevering og afhentning. Til forældremøder og til forældresamtaler informerer vi og lytter til forældrene som ligeværdige sparringspartnere. Den daglige dialog er med til at skabe fortrolighed og tillid mellem personale og forældre, hvilket er en forudsætning for en god dialog også i svære samtaler eller ved uenighed.

Ansvaret for relationen mellem medarbejdere og forældre vil altid ligge hos personalet, da vi er de professionelle. Det er vigtigt for os at få sagt goddag og farvel til alle børn og forældre. Det er her vi giver beskeder og fortæller lidt om dagen.

Vi fortæller, når barnet har fået nye kompetencer eller er på vej til at lære noget nyt, når det har haft gode oplevelser og opbygger gode relationer. Men lige så vigtigt er det, at vi kan fortælle forældrene, når vi oplever at noget ikke fungerer så godt for barnet. Hvis barnet har udfordringer, måske har det svært i relationerne til børn og/eller voksne, eller måske er udviklingen forsinket på nogle områder.

Via den ærlige dialog kan vi samarbejde om at finde løsninger og handlinger for at barnet kan komme i god trivsel og udvikling. Nogle samtaler skal man ikke have i garderoben. Hvis vi oplever et behov for en dybere samtale, vil vi arrangere mulighed for dette. Ligeledes er forældrene altid velkomne til at efterspørge en samtale. Det er altafgørende, at vi kan udveksle erfaringer, viden om barnet og dets udvikling for sammen at kunne støtte og guide barnet til et godt børneliv, en sund udvikling og læring.

Til samtalerne tager vi udgangspunkt i "Hjernen og Hjertet", dialogprofiler og sprogvurdering. Disse samtaler holder vi ved institutionsopstart og omkring barnets fødselsdage.

Andre faggrupper kan også være af betydning at få med i samarbejdet. Det kan være tale-høre konsulent, pædagogisk rådgiver, sundhedsplejerske, psykolog, ergoterapeut, socialfaglig rådgiver, fysioterapeut m.m.

Vi er et åbent hus, og forældrene er altid velkomne til at være med i det omfang barnet kan håndtere det. Man er som forælder også velkommen til at blive lidt, når man henter, og se hvem ens barn leger med, og lære legekammeraterne at kende. Dette kan være starten på at lave legeaftaler hjemme.

Har man som forælder spørgsmål til hverdagens rutiner og opbygning, er man altid velkommen til at henvende sig til personalet eller ledelsen og få en samtale derom.

Nogle gange involverer vi også forældrene i vores planlagte aktiviteter. Måske skal børnene have noget bestemt med f.eks. turtaske, en blomst vi kan plante, cykel mm. Vi kan også opfordre forældrene til at lave en bestemt aktivitet med deres børn derhjemme; øve sig i at cykle, læse bøger og lign.

Måske har vi også brug for forældrenes hjælp til at forberede børnene på en bestemt begivenhed; en tur ud af huset, eller Buddy-dag hvor det kan være godt for børnene, at forældrene har forberedt dem på, hvad dagens indhold bliver (Buddyordningen er en del af det tætte samarbejde med skolen, hvor børn i skolen og institutionen er hinandens Buddy.)

Vi hænger billeder, tegninger, perleplader m.m. op og opfordrer forældrene til at se på det sammen med deres barn og tale om, hvordan de har lavet det.

Vi giver information videre til forældrene på vores opslagstavler i garderoberne. Her kan stå oplysninger om ting børnene skal, men også om ting børnene har lavet.

Børnene starter i skole til august, det år de fylder 6 år. Indtil da tilrettelægges forløb i børnehaven, der sikre en rød tråd i overgangen til skole.

Hos os samles børnene i en gruppe fra august året før, de skal i skole. Dette for at skabe et robust og stærkt fællesskab frem mod en kommende skolestart. Der tilrettelægges forløb og aktiviteter, som læner sig op ad det, som børnene bliver præsenteret for, når de starter i skole. Vores ældste gruppe har en del af året naturfag sammen med børnehaveklassen. Vi har byttedage med børnehaveklassen og har stor mulighed for at bruge skolens faciliteter.

I og med vi er beliggende på samme matrikel som skolen og vi alle går ind ad den sammen dør når vi møder om morgenen, gør det vort sted helt unikt. Vores motto er: ”Jeg kender alle og alle kender mig”. Dette skaber stor tryghed i overgangen og er noget vi arbejder aktivt med blandt andet i form af Buddyordningen mellem skole- og daginstitution. Børnene er venner på tværs af alder, den moderne form for barndommens gade, hvor børnekultur overleveres fra barn til barn.

Legepladsen er fælles og er hermed en medvirkende faktor, til at vi igen, når vi mødes på legepladsen skaber sammenhænge på tværs af alder.

Lokalsamfundet er en vigtig del af Landsbyordningen Engum.

Vi samarbejder med kirken særligt ved højtider, hvor vi deltager i gudstjenester, luciaoptog mm. Vi besøger kirken og kirkegården, som bruges som læringsmiljø til dannelse, kulturformidling og filosofiske samtaler om livet og døden. Vi låner nogle gange præstens have til leg og hygge. Kirkeskoven er også et dejligt sted, som vi nyder at besøge og udforske. Lokalrådet arbejder på at give os bedre adgangsmuligheder til skoven.

Lokalrådet har bygget en bålhytte nede ved en lille sø, hvor de også har etableret en lille ponton, så udforskningen og undersøgelsen af søens liv bliver muliggjort for børnene. Lokalrådet holder sammen med Landsbyordningen stedet, så det ikke gror til. Her er mulighed for at finde salamandere, tudser og masser af forskellige insekter.

Vi ligger fysisk lige ved siden af vores lokale idrætsforening EUI. Vi låner deres boldbaner til boldspil, fælleslege og fysisk udfoldelse.

Vi har ikke så mange besøgs landmænd tæt på, men en kortere tur med vores bus gør det muligt at besøge en landmand og hans dyr. Her i området har vi mulighed for at gå en kort tur hen til et maskinhus, hvor der er traktorer og andre spændende store maskiner.

Vi har et samarbejde med et lokalt gartneri, hvor vi har et ”fra jord til bord” projekt. Det er altid spændende, og børn (og voksne) lærer noget nyt hver gang. Vi planter og sår sammen med ham, og vi er på jævnlige besøg, hvor vi følger udviklingen fra frø til lille spirer og helt frem til gulerødderne, kartoflerne eller jordbærrene er spiseklare.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og møder alle børn, der hvor de er.

Alle børn har ret til at være i verden med deres helt unikke personlighed. Børn er meget forskellige både hvad angår temperament, alder, udvikling, tålmodighed, livsmod mm og har hver deres egen forhistorie og baggrund, som gør dem til dem, som de er. Derfor er det vores opgave at værdsætte og gøre plads til forskellighederne. Det kan være at italesætte særpræg som fortrin, at lade barnet bruge sine særlige evner som rollemodel eller hjælpe andre til at videreudvikle sine evner f.eks. så kan man måske bygge et sejt tårn i konstruktionsleg og derved lære andre tips og byggeteknikker, man kan være god til at tage tøj på, så derfor have fordele i lege med dukker og dukketøj, nogle er kreative og kan få fantasien til at blomstre med saks, papir, lim og farver. Andre kan være gode til spil og puslespil og her prøver vi at udfordre dem i sværhedsgrad, og fremhæve hvad de er særligt gode til.

“Vi møder børnene med pædagogisk kærlighed, stiller krav, giver knus og kram”.

Med udgangspunkt i det unikke barn, møder vi børnene, som de er. Nogle børn har brug for at sidde på skødet, andre børn har brug for øjenkontakt med en voksen og nogle helt tredje børn har brug for at være “alene”. Dette behov kan desuden svinge fra dag til dag og i løbet af dagen. Nogle børn er mere trygge ved nogle voksne og “klikker” bedre med dem, dette prøver vi, hvis det er muligt, at imødekomme ved tilrettelæggelsen af dagen. Når vi stiller krav, målretter vi kravene til de enkelte børn. Det kan f.eks. være at nogle børn får hjælp til at tage overtøj på, imens andre “skal” øve sig selv, eller at nogle børn godt kan sidde ved bordet selv, imens andre har brug for at der sidder en voksen ved siden af.

“Vi arbejder ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang”.

Vi kan lide børnene lige præcis, som de er. Vi værdsætter dem med alle deres særpræg og prøver at indrette vores kultur efter de aktuelle børn; men på den anden side har børn også brug for en tryg struktur og rammer med tilbagevendende programpunkter fra dag til dag. Nogle børn kan have udfordringer med at være i de rammer der er i institutionen, her støtter og guider vi barnet efter behov. Kun ved at møde børnene forskelligt, kan vi give dem lige vilkår.

Tryghed er en god grund at bygge læring og udvikling på, derfor gør vi os umage for at “se” og “høre” det enkelte barn, så er vi er opmærksomme på dets tryghedsbehov. Vi samarbejder med forældrene og lytter til, hvad de ved barnet er trygt og glad for.

“I børnehaven og vuggestuen er vores mål, at omsorg og nærvær er et fundament for det arbejde der foregår”.

For at barnet kan have et godt børneliv i vuggestuen/børnehaven gør vi os umage med at give børnene den omsorg og det nærvær som matcher deres behov, det gælder både fysiske og psykiske behov. Derfor brænder vi for at lære børnene godt at kende og formidler vores viden videre til de andre voksne, som er omkring barnet

For at et barn kan fungere godt sammen med andre og mestre evnen til at danne relationer er det betydningsfuldt, at barnet “hviler i sig selv” og er tryg i både den fysiske og psykiske ramme.

Det er grunden til, at vi gør os umage med at lære børnene at kende, så vi kan give dem tryghed og passende rammer.

“Fællesskab”.

Er ét af landsbyordningens fælles værdier, som giver sig udtryk i at de mindste børn både oplever rollemodeller og relationer til større børn ved at være deltagere i et større socialt fællesskab.

“Alle børn har ret til at være i verden med deres helt unikke personlighed, men nødvendigvis inden for de rammer som hensynet til fællesskabet sætter”.

Vort fællesskab er præget af, at forskellighed ses som en ressource, hvor vi italesætter børnenes særlige evner, som noget positivt og vi lader børnene mærke, at her “høre alle børn til”, at man i et forpligtende fællesskab har en forpligtigelse til at rumme alle.

”Jeg kender alle og alle kender mig; er et stærkt kendetegn for vores hus”.

Det er en ressource at landsbyordningens størrelse gør det muligt, at alle efterhånden opnår et vist kendskab til alle i huset, så børnene oplever værdien af både nære og mere perifere relationer.

“Vi har fokus på at børn får tid og rum til at øve sig, øve sig i de sociale spilleregler, i at være en god ven, danne relationer og fastholde dem".

For kun gennem øvelse sammen med andre, i et understøttende læringsmiljø, kan man udvikle empati, forståelse for forskelligheder og evnen til at være en del af et demokratisk fælleskab. Ved at vi guider børnene i at vise hensyn og tolke andres intentioner og med plads til at fejle, giver vi børnene værktøjer til at indgå venskaber. Det er vigtig at have en god ven og det er rigtig vigtig at kunne lege godt med mange, at man erfarer og oplever at man er en vigtig del af fælleskabet, at man er betydningsfuld som den man er.

Grundlaget for at et barn kan trives og fungere sammen med andre, er at det mestrer kommunikation, både verbalt og non-verbalt til at formidle sine behov, følelser, meninger og tanker, så det kan få den rette omsorg og føle sig set og hørt og betydningsfuld.

• Vi lytter til barnet og anerkender deres følelser og justerer os herefter”. For bedre at kunne “lytte” til barnet for at imødekomme dets følelser, er vi meget omhyggelige med at lære barnet de ord, som det har brug for til at fortælle om sine følelser.
• Vi er tydelige og bevidste om at være den gode rollemodel”. For at skabe et godt læringsmiljø for børnenes sprogtilegnelse, tilsigter vi som voksne, at have et pænt og høfligt sprog over for både børn og andre voksne.
• Vi ser det som vores vigtigste opgave, at skabe livsduelige børn”, derfor er vi meget bevidste om at give børnene værktøj til at kommunikere med fx verbalt sprog, så de både kan kommunikere, udtrykke egne meninger og følelser, forstå andres meninger og følelser og lære de sociale konventioner.
• Vi har kendskab til og bruger ”hit med lyden” som er et sprogværktøj anbefalet af vores tale/høre konsulent. Dette både som et fokus emne, men også som en integreret del af hvordan vi tænker sprogtilegnelse i hverdagen.
• Vi arbejder aktivt med benævnelser og gentagelser, som en del af den sproglige udvikling. Vi arbejder med rim og remser, synger sange og bruger dialogisk læsning.
• Vi sprogvurderer alle børn og har et tæt samarbejde med vores tale/høre konsulent.

Til det spirende børneliv og senere voksenliv hører selvhjulpenhed, som opnås ved mestring af sin krop og sine bevægelser.

Jo mere barnet kan, jo mere uafhængigt og selvstændigt bliver det og jo flere muligheder har det for fysisk udfoldelse. Derfor giver vi alders- og udviklings-svarende motoriske udfordringer og rum til opøvelse.

“Vi har fokus på at børn får tid og rum til at øve sig, øve sig i at tage tøj på, at tegne etc.”, vi har øje for alle de små rutiner i hverdagen, som giver mulighed for at træne motoriske færdigheder og vi giver tid og guidning, så barnet kan erobre flere færdigheder.

“Høj faglighed”, det indebærer også pædagogisk fokus på barnets fysiske udvikling, hvor vi både i den daglige struktur og de planlagte aktiviteter tænker motorik, bevægelse og sanseoplevelser ind.

Barnet lærer og danner erfaringer igennem det, som det sanser. Derfor er sanseoplevelser og sansebearbejdning så vigtigt at have fokus på. Det kan f.eks. være en aktivitet for de mindste hvor de leger med kartoffelmel, ler, fingermaling, en gruppe børn der har SPA dag med fodmassage, lytte til forskelligt musik, dufte nybagt brød eller nyslået græs, at gå barfodet på forskelligt underlagt, at lege med vand, massage/yoga/mindfulness, at få en ”bjørnekrammer” osv. Man sanser på mange måder og nogle har brug for forskellige sansepåvirkninger for at kunne integrere oplevelser.

Uderummet og naturen har en stor betydning for den verden, som vi er en del af.

Det er derfor vores pligt at ruste børn til både at nyde, begå sig, kende til og forstå naturen og dens “love”. I fremtidens samfund er det yderst betydningsfuldt at have et solidt grundlag at tage stilling ud fra til spørgsmål omkring, natur, ressourcer, miljø, klima mm.

“Vi planlægger aktiviteter som udvikler børnenes lyst til at lære, stimulerer deres nysgerrighed og gøre dem klogere på verden” heriblandt ture ud i naturen, hvor vi undersøger og finder facts om fx mariehøns, regnorme, mus, hvede eller brændenælder og dermed giver børnene lyst til at udforske naturen.

Naturen som rum:

Grønne områder er restituerede og urodæmpende for børn.

“Kvalitetsnatur” kan understøtte udvikling af opmærksomhed og modvirke forskellige former for opmærksomhedsforstyrrelser. Kvalitetsnatur defineres som et naturområde, der er meningsfuldt for barnet og at vigtige omsorgspersoner har indflydelse på, hvordan de forholder sig til omgivelserne eks. planter og dyr.

Megen tid i natur giver stærkere, sundere og oftere normalvægtige børn med sænket risiko for type 2-diabetes. Børn som tilbringer meget tid udendørs danner mere D-vitamin og sover bedre end børn, der ikke tilbringer tilsvarende tid udendørs.

Udfordrende terræn (eks. glatte sten) inspirerer til at afprøve kroppens muligheder, fremme motorisk udvikling og fællesskaber.

Naturen er fantasi- og trivselsfremmende, da tilgængelige genstande i grønne omgivelser bryder med strukturen i dagligdagen og får børn til at lege på kryds og tværs af bedstevenner, køn og alder.

“Høj faglighed” værdsætter vi ved at vi gerne finder oplysninger og facts både i bøger og på iPad om dyr og planter, som vi ser, mærker og oplever i naturen. Ophold i grønne omgivelser i børnenes første år kan også hjælpe børnene senere i livet med en bedre forståelse af de naturvidenskabelige og matematiske fag

“Alle børn har ret til at være i verden”, og da verden både er indendørs og udendørs prioriterer vi ude liv, som en ret for barnet. Vi har projekt med en naturvejleder om vores nær-natur og de muligheder den giver os, vi leger ude, cykler og går ture.

Det handler om det sanselige og skabende i hverdagen og i kunsten, det der aktiverer børns sanser og følelser.  

Æstetiske oplevelser er forbundet med et nærvær, hvor man føler sig forbundet med oplevelsens genstand. Det beskrives ofte som en selvforglemmende fordybelse (flow) eller fascination.

Det handler om de kulturelle rødder og værdier barnet har og tilegner sig i hverdagslivets arenaer.

Alle mennesker er en del af en kultur både i det nære i hjem eller vuggestue/børnehave og i det større forum, hjembyen, landsdelen, landet osv. og der er mange andre kulturer, som barnet vil møde i sit liv og derfor er det essentielt, at barnet lærer at begå sig og forstå sig selv og andre i disse sammenhænge. Barnet har desuden brug for at lære kunstnerisk kultur, såsom sport, musik, teater, film, æstetisk kunst at kende, både for at selv afprøve det, måske for at blive udøvende eller være til tilskuer for at blive fascineret af en art kultur.

Vi er optaget af barnets perspektiv, vi har fokus på at barnet er nysgerrig og øver sig, og ikke fokus på hvad børn ikke kan (endnu) eller ”fejl.” Vi er optaget af hvad børn gør og tænker, det der giver mening for barnet. Vi har fokus på at se muligheder i børns hverdagsudfoldelse, at give impulser (sanselige) i hverdagen, i nærkulturen, i kunst og kultur oplevelser. Vi tilrettelægger hverdagens læringsmiljøer så de indbyder til legende, afprøvende, undersøgelser og eksperimenter med materialer, redskaber og genstande.

Oplevelser i hverdagen i kunsten og kulturen vil altid tilbyde børn et råstof at arbejde videre med, råstof for fantasien, råstof for tanken, råstof til lege og nye indtryk.

Uden for institutionen kan det være at besøge biblioteker, kulturmuseer, kunstmuseer, teatre m.v. Det kan være at guide i kulturlandskabet vise gader, bygninger, statuer …. Hjemme i institutionen er det billedbøger, musik, sang, film, dans, historiefortælling alverdens hændelser både rigtige og opdigtede