Samarbejde og overgange på tværs af grupperne i børnehuset
Beskrivelse af samarbejdet i børnehuset ved overgange.
Samarbejde og overgange på tværs af grupperne i Engum Børnehus
I Børnehus arbejder vi på at skabe trygge overgange for børnene, når de flytter gruppe internt i huset.
Det gælder både når børnene flytter fra vuggestuen, Blåbær til børnehavegruppen Solbær og når børnene flytter fra Solbær til Tyttebær, den ældste gruppe af børnehavebørn.
Vi skelner mellem det formaliserede overgangsarbejde, samt det uformelle daglige overgangsarbejde
Det formaliserede overgangsarbejde:
Hver tirsdag formiddag besøger nogle af de ældste børn fra Blåbærgruppen, Solbærgruppen sammen med en kendt voksen.
Samtidig besøger nogle af de ældste solbærbørn, Tyttebærgruppen sammen med en kendt voksen.
Tyttebær gruppen sørger i dette tidsrum for at sende en gruppe af de ældste børn ud af huset, så der bliver ro og plads til overgangsarbejdet.
Ca. 1-1,5 mdr. før opstart i en ny gruppe, besøger børnene den nye gruppe torsdag formiddag. I det omfang børnene er trygge ved det, foregår dette besøg uden en voksen.
Vil tilstræber, at der en uddannet pædagog i alle overgange og hver overgang har en ansvarsperson fra begge grupper.
Det uformelle overgangsarbejdet foregår i løbet af dagen, bl.a. på legepladsen og i ydertimerne, hvor grupperne er fælles.
Vi prioriterer at grupperne kan invitere hinanden med til f.eks. cykeldag, og ture ud over det formaliserede overgangsarbejde.
I forbindelse med at barnet flytter gruppe tilbyder vi en overgangssamtale med barnets nuværende primærpædagog, den nye primærpædagog samt forældrene.
Hovedformålet med overgangsarbejdet er at skabe tryghed for barnet, både ved at opbygge kendskab til de fysiske rammer, de kommende kammerater og de voksne i den nye gruppe. Indholdet i overgangsarbejdet skal tage udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe.
Revideret oktober 2025
